Asketræ

Europæisk Ask (fraxinus excelsior)

Oprindelse: Vores Ask kommer kun fra Danmark
Tykkelser: 20, 26, 35, 40, 52, 65, 80 mm

Amerikansk Ask (fraxinus americana)

Oprindelse: Nordamerika, Vokser langs hele østkysten helt fra Savanna og op til Canada.
Tykkelser: 26, 40, 52, 65 mm

Finn Udtaler:

Vores asketræ kommer altid fra de danske skove. Vi producerer alle vores varer direkte fra skoven. Her er ingen nemme løsninger. På med gummistøvlerne, og ud i de dejlige danske skove. Her vurderes kævlerne og mærkes op, så de er klar til at blive kappet så snart de lander på savværket.

Den danske ask er mere hvid, end den der vokser længere sydpå. Det er vigtigt, at man er meget forsigtig med tørringen af træet, så man bevarer den fine hvide farve hele vejen gennem træet. Jeg har gjort mine egne erfaringer gennem tiderne, således at jeg i dag benytter en helt speciel formel, når træet skal tørres. Jeg vil påstå, at vi har en farve i asken, som du ikke finder andre steder.

Ligesom det skete med elmetræet i Danmark, er der udbrudt sygdom i askebestanden i de danske skove, så udbuddet er begrænset væsentligt og kan give forsyningsproblemer fremover.

Dansk ask bruges til finere møbelsnedkeri og andet inventar.

Amerikansk ask er mere gråligt og storåret end det danske. Det er altid kantskåret, når det lander i Europa. Vi har altid mulighed for at skaffe den amerikanske ask, men satser primært på at lagerføre den danske.