Røget Egetræ (moseeg)

Info

Oprindelse: Vinter Eg (Quercus petrea), sydlige Tyskland. Stilk eg (Quercus robur), nordlige Tyskland og Danmark.
Tykkelser: 26, 40, 52, 65 mm (andre tykkelser mod bestilling)

Finn Udtaler:

Røget eg, Moseeg, Chokowood, Shokoladeholz, ja kært barn mange navne.......

Denne træsort er en af de mest "hotte" for tiden. Med den mørke farve sendes tankerne straks hen på det flotte Wengétræ, som der i dag er et meget begrænset udbud af.

Vores leverandør er den absolut bedste i Europa. Savværket har investeret mange euro i de vaccumbeholdere, der skal til, for at kunne lave en gennemfarvet røget eg.

På de mange møbel-og designmesser rundt om i verdenen, ses udstillinger af gulve, paneler, møbler og andet inventar i denne smukke type træ med de mange flotte nuancer. Det er træsorten, der bliver "leget" med, da det er garvesyren i egetræet tilsat amoniak, der farver træet. Jo mere garvesyre, jo mørkere bliver træet. Splinten og "vandårer" i træet beholder til gengæld en gullig farve, der skaber en fantastisk kontrast til det sorte.

Bruges også til plankeborde, hvor knaster og revner i "Antik-kvaliteten" skaber helt fantastiske resultater".