Kim Berg - har over 35 års erfaring i trælastbranchen, med baggrund i firmaet Walter Jessen, som først blev overtaget af DLH og senere af Saint-Gobain, hvor Kim i en årrække var afdelingschef for hårdttræsafdelingen og senest forretningschef for afdelingen i Brøndby (Optimera).
Nikolaj Madsen - har været i hårdttræsbranchen i mere end 25 år. Nikolaj er udlært hos Hindenburgs eftf. og har udover det, været ansat som salgskonsulent hos EiWood A/S og Walter Jessen. De sidste år han var hos Walter Jessen/Optimera Brøndby, var Nikolaj afdelingschef for deres hårdttræsafdeling, som nu er lukket.
Bettina Schjølie - Har mere 35 års erfaring indenfor regnskab og økonomi. Hun er uddannet i ejendomsbranchen, hvor hun blandt andet havde ansvaret for bogføring, lejekontrakter samt byggeregnskaber. Bettina har efter endt uddannelse været selvstændig freelance-bogholder i mange forskellige brancher, men hovedsageligt i filmbranchen.
Jesper Rasmussen – er firmaets alt-mulig-mand. Han fungerer i det daglige som lagerarbejder og hvis du bestiller varer til levering, vil det ofte være ham, som leverer varen til dig.