Hos Copenhagen Hardwood findes intet stregkodesystem og smarte, dyre omkostningskrævende it-løsninger. Hårdttræsprodukter og finér skal efter vores mening ikke styres af systemer men af mennesker. Træ i almindelighed er et fantastisk levende produkt mens hårdttræ i særdeleshed, er så mange år om at vokse sig stort og flot, at det fortjener respekt og faglig kærlighed.
Netop kærligheden til de mange forskellige træsorter, som i sær anvendes til møbelproduktion, inventar, døre og vinduer, skibsbyggeri m.m. gør, at vi nok kan virke lidt nørdede omkring vores rådgivning. Vores vision om kunderelation bygger på høj service og indlevelse i kundens ønsker og krav.Vores medarbejdere er brancheuddannet indenfor handel med hårdtræ og finér og vores kunders tillid til os har gjort, at vi i dag har et solidt fundament i en branche, der har været under stort pres på grund af manglende brancheuddannet personale.
Vi har opbygget et stort lager bestående af ca. 40 forskellige træsorter med hovedvægten på europæisk egetræ. Vi oplever et stigende salg af træ til møbelproduktion og i særdeleshed til plankeborde og livsstilsinspirerede møbler.