Salg af hårdttræ

Home » Hårdttræ » Hårdttræ fra Europa » Ahorn, Euro.

Anvendelse

Træplader
Facadebeklædning
Indvendig beklædning
Gulve
Møbler
Særlige anvendelser


Oprindelse

Europa
Asien
Nordamerika
Sydamerika
Afrika


Farve

Lys brunlig
Hvidlig
Gullig


Brugsklasse

Uden imprægnering: Klasse: 1
Med imprægnering: Klasse: –

Holdbarhedsklasse

Kerneved: Klasse: 5
Splintved: Klasse: 5

Imprægnerbarhed

Kerneved:: Klasse: 1
Splintved: Klasse: 1

Mekaniske og fysiske egenskaber

Densitet: 590 kg/m3
Elasticitetsmodul: 9400 N/mm2
Bøjningsstyrke: 112 N/mm2
Trykstyrke: 58 N/mm2
Trækstyrke: 82 N/mm2
Hårdhed: 27 N/mm2
Svind fra frisk til absolut tør tilstand: 3,0 % radial
8,0 % tangential
11,5 % volumen
Findes styrkesorteret: Ja
Typisk styrkeklasse: D30

Egenskaber ved brand

Indbrændingshastighed: DS/EN 1995-1-2
Reaktion ved brand, ubehandlet: D-s2,d0
Reaktion ved brand, behandlet: B-s1,d0 kan opnås. Kontakt leverandør.
Reaktion ved brand, gulv: Dfl-s1

Ahorn, Euro.

Andre navne:

Acer pseudoplatanus
Ær
Sycamore
Bergahorn

Beskrivelse

Udbredelse

Ahorn er udbredt på den nordlige halvkugle og findes i Europa, Nordamerika, Asien og dele af Nordafrika. Udbredelsen skyldes dens tilpasningsevne og evne til at vokse under forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold.

I Danmark er ahorn almindelig og trives godt i både skove og bymiljøer. Træet er oprindeligt et bjergtræ med sit naturlige udbredelsesområde i Centraleuropa, fra Pyrenæerne til Lilleasien. Det er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men blev indført i slutningen af det 18. århundrede og har siden tilpasset sig godt til de danske forhold.

På verdensplan findes der mange forskellige arter af ahorn i Syd- og Nordamerika, Asien og Afrika. Træet kan nå en højde på op til 30 meter og en diameter på omkring 55 cm.

Veddets karakter

Veddet har en fin og jævn tekstur, der giver det et glat og ensartet udseende, hvilket gør det ideelt til polering og overfladebehandling. Veddet er glinsende og ualmindelig hvidt, sejt, elastisk, fast, tæt og slidstærkt. Ahorn kan have mange døde knaster i stammens midterste knastkegle. Disse sortbrune knaster forringer kvaliteten og kan give problemer ved forarbejdning.

Farvebeskrivelse

Ahornved er typisk lyst, med en cremehvid til lysegul farve, der med tiden kan få en svagt gylden nuance. Splintveddet og kernetræet adskiller sig kun lidt i farve, da ahorn normalt ikke udvikler en markant kerne.
Tekstur: Meget hvid, til svag gullig elfenbensfarvet, ved lysets påvirkning bliver farven lys gulligbrun.

Årringe

Kun synlig ved en svag brun linje, der slutter efterårsveddet.

Porer

Kendtetegnet ved små spredte kar (spredtporet) og regelmæssig ordnede vedtaver. Karrene er ikke synlige uden hjælpemidler.

Kerne

Ingen synlig kernedannelse. Kernestoffer: lidt olie og sukker.

Bearbejdelighed

Ahorn er let at bearbejde med både håndværktøj og maskiner, og det kan skæres, drejes og formes uden større problemer. Den fine og glatte tekstur gør ahorn let at pudse, og det tager godt imod bejdse, maling og lak, hvilket giver mulighed for at opnå flotte overflader. Ahorn limer godt. Søm og skruer holder solidt i veddet.

Fugtbetingede dimensionsændringer

Volumensvindet er ca. 11,5%, hvilket er noget lavere end bøg og lidt mindre end eg. Stor forskel mellem radial og tangential svind, hvilket medfører at den deformeres meget ved tørring.

Holdbarhed

Ahornved har en lav naturlig holdbarhed på grund af manglen på konserverende kernestoffer. Når det udsættes for fugt og vejrpåvirkninger, angribes det hurtigt af råd og svamp. I tør tilstand er det også sårbart over for insektangreb, især hvis træet får lov til at ligge uforstyrret i længere tid. Ved kontakt med jord har ahornved kun en holdbarhed på få år.

Anvendelse

Ahorn anvendes til mange af de samme formål som bøg. Det bruges til møbler, stole, parketgulve og finér, herunder eksklusive typer som pyramidefinér. Specielt storflammede, silkeagtigt glinsende finér sælges under navnet “Sycamore” til en højere pris. Ensartet, småt og tværflammet træ med tæt struktur bruges til højt betalte kløvestykker, som anvendes til rygplader til strygeinstrumenter. Derudover bruges ahorn til drejer- og karetmagerarbejde, køkkenredskaber, musikinstrumenter, skolæster, skomagerpløkker, legetøj, samt forskellige typer målestokke og andre måleinstrumenter.

Miljø

Indeklima

Ingen lugt. Miljøstyrelsen anbefaler uanset at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.

Arbejdsmiljø

Træstøvet kan irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem (dermatitis). Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.

Indholdsstof: Saponine

Bæredygtighedscertificering

Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Ahorn (Acer pseudoplatanus) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.

For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.

Handelsrestriktioner

Ikke omfattet af handelsrestriktioner.

Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud

Du er velkommen til at høre mere om vores priser og træsorter. Vi laver gerne et uforpligtende tilbud med en god pris. Du kan kontakte os i dag for at høre nærmere. Du kan ringe på telefon 31 11 31 50 eller skrive til e-mail info@cphhardwood.dk.