Salg af hårdttræ

Home » Hårdttræ » Hårdttræ fra Europa » Bævreasp (Poppel)

Anvendelse

Træplader
Indvendig beklædning
Møbler
Træfiberisolering
Særlige anvendelser


Oprindelse

Europa


Farve

Rødlig
Hvidlig
Gullig


Brugsklasse

Uden imprægnering: Klasse: 1
Med imprægnering: Klasse: –

Holdbarhedsklasse

Kerneved: Klasse: 5
Splintved: Klasse: 5

Imprægnerbarhed

Kerneved:: Klasse: 3v
Splintved: Klasse: 1v

Mekaniske og fysiske egenskaber

Densitet: 410 kg/m3
Elasticitetsmodul: 7800 N/mm2
Bøjningsstyrke: 65 N/mm2
Trykstyrke: 35 N/mm2
Trækstyrke: 77 N/mm2
Hårdhed: 12 N/mm2
Svind fra frisk til absolut tør tilstand: 5,2 % radial
8,3 % tangential
12,8 % volumen
Findes styrkesorteret: Nej
Typisk styrkeklasse:

Egenskaber ved brand

Indbrændingshastighed: DS/EN 1995-1-2
Reaktion ved brand, ubehandlet: D-s2,d0
Reaktion ved brand, behandlet: B-s1,d0 kan opnås. Kontakt leverandør.
Reaktion ved brand, gulv: N/A

Bævreasp (Poppel)

Andre navne:

Populus tremula
Asp
Aspen (UK)

Beskrivelse

Udbredelse

Udbredt over det meste af Europa og Asiens tempererede og nordlige områder. Det er den eneste vildtvoksende Poppelart i Danmark, og den kan blive op til 25 meter med en diameter på 80 centimeter. I Danmark har den typisk en grov og dårlig form, mens den i Polen typisk har en mere ret stamme.

Veddets karakter

Blødt, løst, let. Strukturen er tæt og ensartet, uden særlig karakter. Almindeligvis ligeåret. Ingen synlig forskel mellem høst- og vårved. Ret stift og stærkt i forhold til sin vægtfylde. Densiteten er på ca. 410 kg/m3.

Farvebeskrivelse

Helhvid, undertiden svag rødlig eller gullig. Et mørktfarvet indre er abnormt og skyldes angreb af svampe, hvorved veddets kvalitet forringes.

Årringe

Meget svagt synlige.

Porer

Spredtporet. Porerne meget små, næsten usynlige.

Kerne

Ingen kernedannelse eller kernestoffer.

Bearbejdelighed

Træet er vanskeligt at bearbejde og kræver skarpt værktøj, da oprifter ved høvling er svære at undgå. Det limer godt og er let at tørre, men kræver omhyggelig stabling under tørringsprocessen. Det har ikke en tendens til at revne under tørring og arbejder kun lidt, når det er tørret. Søm og skruer fæstner godt i træet.

Fugtbetingede dimensionsændringer

Volumensvindet er på ca. 14%, svarende til birk. Men birken har væsentlig højere densitet. Lille forskel mellem radialt og tangentialt svind.

Holdbarhed

Varigheden er i jordkontakt er meget dårlig. Den er i øvrigt ikke vejrbestandig og angribes forholdsvis let af insekter.

Anvendelse

Aspens bløde, ensartede og rolige ved er et fremragende materiale til blindtræ og afspærringsfinér til møbler. Nogle snedkere sætter det endda højere end Abachi og Gaboon. Under krigen, hvor tilførslen af udenlandsk træ var begrænset, blev asp anvendt i betydelig grad. Det er uovertruffen til fremstilling af tændstikker og bruges i store mængder til dette formål. Derudover er det særdeles velegnet til produktion af papirmasse og anvendes til de fineste papirsorter. Asp er også blevet brugt til emballage, paller, skrællefinér, spånplader, træfiberisolering og køkkenredskaber, da det er fri for både lugt og smag. Det har desuden været anvendt til tegnebrætter, kunstige lemmer og hatteforme. I Sverige bruges asp ofte til tagspån på grund af sin ligekløvelighed, og det er også almindeligt anvendt i saunaer.

Miljø

Indeklima

Ingen lugt. Miljøstyrelsen anbefaler uanset at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.

Arbejdsmiljø

Træstøvet kan give hudallergi. Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.

Bæredygtighedscertificering

Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Bævreasp (Populus tremula) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.

For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.

Handelsrestriktioner

Ikke omfattet af handelsrestriktioner.

Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud

Du er velkommen til at høre mere om vores priser og træsorter. Vi laver gerne et uforpligtende tilbud med en god pris. Du kan kontakte os i dag for at høre nærmere. Du kan ringe på telefon 31 11 31 50 eller skrive til e-mail info@cphhardwood.dk.