Salg af hårdttræ

Anvendelse

Limet konstruktionstræ
Konstruktionstræ
Facadebeklædning
Indvendig beklædning
Vinduer og døre
Terrasser
Gulve
Møbler
Bindingsværk
Havnekonstruktion
Hegn


Oprindelse

Europa


Farve

Brunlig
Grålig


Brugsklasse

Uden imprægnering: Klasse: 1 – 3
Med imprægnering: Klasse: 2 – 3

Holdbarhedsklasse

Kerneved: Klasse: 2 – 3
Splintved: Klasse: 5

Imprægnerbarhed

Kerneved:: Klasse: 4
Splintved: Klasse: 1

Mekaniske og fysiske egenskaber

Densitet: 650 kg/m3
Elasticitetsmodul: 12500 N/mm2
Bøjningsstyrke: 110 N/mm2
Trykstyrke: 65 N/mm2
Trækstyrke: 90 N/mm2
Hårdhed: 30 N/mm2
Svind fra frisk til absolut tør tilstand: 4,0 % radial
7,8 % tangential
12,2 % volumen
Findes styrkesorteret: Ja
Typisk styrkeklasse: D18, D24, D30

Egenskaber ved brand

Indbrændingshastighed: DS/EN 1995-1-2
Reaktion ved brand, ubehandlet: D-s2,d0
Reaktion ved brand, behandlet: B-s1,d0 kan opnås. Kontakt leverandør.
Reaktion ved brand, gulv: Cfl-s1

Eg, Euro.

Andre navne:

Quercus robur, Quercus petraéa
Stilkeg
Vintereg
English oak (UK)
Sessile oak (UK)

 

Beskrivelse

Udbredelse

Beskrivelsen dækker to meget ens egetræsarter. De kan opnå en højde på op til 40 m mens diameteren på gamle fritstående ege kan blive helt op til 3 m. De er begge udbredt i det meste af Europa.

Veddets karakter

Veddet er ret tungt (densitet ca. 650 kg/m3), tæt, fast og sejt, knækker almindeligvis i et langt brud. Er det meget smalringet, knækker det derimod i kort, vinkelret brud.

Farvebeskrivelse

Lys grålig, undertiden svag brunlig eller svag grønlig, farven bliver mørkere og mere gråbrun med alderen.

Årringe

Kraftigt markeret høst og vårved.

Porer

Meget store porer (karceller), der danner en tæt ring i begyndelsen af forårsveddet (ringporet).

Kerne

Kernen i egetræ er tydeligt afgrænset og indeholder olie, farvepigmenter og ofte store mængder garvesyre. Kernedannelsen sker dels ved tylledannelse i karcellerne, dels ved indlejring af garvestoffer i cellevæggene. Splintveddet har normalt en bredde på 2-3 cm, afhængigt af årringebredden. Smalringet ved er let og svagt, da det primært består af karceller. Med stigende årringebredde øges densiteten, hvilket er modsat forholdet i nåletræ. Når årringebredden overstiger ca. 3 mm, ændrer densiteten sig dog ikke yderligere.

Marvstrålerne i egetræ er meget høje og bidrager til træets karakteristiske udseende. Egetræ er også kendetegnet ved, at døde grene ofte bliver siddende i lang tid, hvilket kan føre til rådne knaster. Derudover har egetræ ofte mange vanris.

Egens densitet ligger en smule under bøgens og er i gennemsnit 650 kg/m³, men der kan forekomme store variationer, fra 400 til 900 kg/m³.

Bearbejdelighed

Smalringet, retfibret og knastfri eg uden vanris foretrækkes af møbelindustrien. Knaster udgør generelt de største udfordringer ved forarbejdning og medfører ofte en deklassificering af træets kvalitet og anvendelsesmuligheder. Smalringet eg er let at bearbejde med alt skærende værktøj, mens bredringet eg er meget sej og hård, hvilket gør den mere krævende at arbejde med. Træet er generelt nemt at lime, og søm og skruer holder særdeles godt. Det er også velegnet til bejdsning og lakering. På grund af det høje garvesyreindhold kan egetræ ammoniakrøges, hvilket giver det en karakteristisk moseeg-effekt. Dog kan uregelmæssigt fiberforløb give oprifter ved høvling, og bredringet egetræ kan i nogle tilfælde forårsage “brag” under finérskæring.

Fugtbetingede dimensionsændringer

Volumensvindet er ca. 12% og dermed væsentlig mindre end for bøgetræ. Der kan dog forkomme store variationer som følge af forskelle i densitet. Kerneveddet har et lidt mindre svind som følge af indlejret garvesyre.

Holdbarhed

Generelt anses egetræ for at have en overordentlig god modstandsdygtighed over for svampeangreb. Der kan dog forekomme store variationer, hvor det må formodes at specielt indhold af garvesyre og ikke mindst densiteten kan være årsagen. Splinten angribes hurtigt og er derfor uanvendelig udendørs.

Anvendelse

På grund af sin store slidstyrke, bæreevne og holdbarhed – både indendørs, udendørs og i vand – anvendes egetræ overalt, hvor der stilles særligt høje krav til træmaterialet. Det overgås kun af ganske få træarter. Egetræ bruges blandt andet til brobygning, bolværker, skibs- og bådebyggeri, jernbanesveller, hegnspæle, brolægningsklodser, karosseri- og karetmagerarbejde, bødkerarbejde og parketstave samt mange andre formål. På grund af sin smukke struktur er egetræ også meget værdsat til møbler og inventar, især til stole. Det anvendes desuden til kirkelige skulpturer og lignende dekorative arbejder.

Miljø

Indeklima

Friskfældet lugter det stærkt af garvesyre – sur og bitter. I tørret tilstand forsvinder lugten helt. Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.

Arbejdsmiljø

Træstøvet (garvesyre) kan irritere luftveje og forårsage astma. Det kan irritere og udtørre huden, hvilket kan føre til eksem (dermatitis). Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.

Bæredygtighedscertificering

Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Eg (både Quercus robur og Quercus petraéa) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.

For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.

Handelsrestriktioner

Ikke omfattet af handelsrestriktioner.

Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud

Du er velkommen til at høre mere om vores priser og træsorter. Vi laver gerne et uforpligtende tilbud med en god pris. Du kan kontakte os i dag for at høre nærmere. Du kan ringe på telefon 31 11 31 50 eller skrive til e-mail info@cphhardwood.dk.