Salg af hårdttræ

Home » Finér » Fyr

Anvendelse

Limet konstruktionstræ
Konstruktionstræ
Træplader
Facadebeklædning
Indvendig beklædning
Vinduer og døre
Terrasser
Gulve
Møbler
Bjælkehuse
Bindingsværk
Træfiberisolering
Hegn


Oprindelse

Europa
Asien
Nordamerika


Farve

Rødlig
Hvidlig


Brugsklasse

Uden imprægnering: Klasse: 1 – 3
Med imprægnering: Klasse: 2 – 5

Holdbarhedsklasse

Kerneved: Klasse: 3 – 4
Splintved: Klasse: 5

Imprægnerbarhed

Kerneved:: Klasse: 3 – 4
Splintved: Klasse: 1

Mekaniske og fysiske egenskaber

Densitet: 490 kg/m3
Elasticitetsmodul: 12000 N/mm2
Bøjningsstyrke: 100 N/mm2
Trykstyrke: 55 N/mm2
Trækstyrke: 104 N/mm2
Hårdhed: 19 N/mm2
Svind fra frisk til absolut tør tilstand: 4,0 % radial
7,7 % tangential
12,1 % volumen
Findes styrkesorteret: Ja
Typisk styrkeklasse: C14, C18, C24, C30

Egenskaber ved brand

Indbrændingshastighed: DS/EN 1995-1-2
Reaktion ved brand, ubehandlet: D-s2,d0
Reaktion ved brand, behandlet: B-s1,d0 kan opnås. Kontakt leverandør.
Reaktion ved brand, gulv: Cfl-s1

Fyr

Andre navne:

Skovfyr
Pinus sylvestris
Scots pine (UK)

Beskrivelse

Udbredelse

Skovfyr er naturligt udbredt i Europa, især i Norden, Polen og Rusland. I Skandinavien vokser den helt op til den 70. breddegrad og er en af de vigtigste træarter i skovene i Sverige og Finland.

I Danmark og resten af Skandinavien er skovfyr den mest almindelige fyrretræsart, men der findes over 100 forskellige arter af fyrretræ. Den hjemlige produktion af fyrretræ i Danmark er dog beskeden, og kvaliteten er generelt lavere. Derfor importeres mindst tre fjerdedele af det danske forbrug typisk fra Finland og Sverige.

Veddets karakter

Træet er ret fast og tæt med en middelhård struktur (densitet ca. 490 kg/m3). Det er forholdsvis let, ret stift, men samtidig sejt og elastisk. Ved brud har det en tendens til at splitte i relativt lange stykker, men det er ikke lige så stærkt som gran og kan med alderen blive kort og skørt.

Knasterne er koncentreret i grenkranse og adskiller sig ved ikke at have de små perleknaster, som man kender fra rødgran.

Farvebeskrivelse

Kerneveddet har en lys gulligbrun, undertiden rødbrun farve, der er lysægte, og det bliver med alderen mere brunlig og mørkere. Splinten er næsten farveløs, bleg og gullighvid.

Årringe

Årringene står klart markeret med tydelig farveforskel mellem lyst, mere hvidlig, men noget løsere forårsved, og mørkere, rødligt, harpiksholdigt, og fastere høstved. Fra træ til træ kan årringsbredden variere fra meget smalle til meget brede efter vækstbetingelserne.

Porer

Ingen

Kerne

Skarpt afgrænset kerneved.

Kerneveddet indeholder varierende mængde harpiks, terpentinolie og anden oliestof i ringere mængde.

Bearbejdelighed

Træet er let at save, høvle og pudse og er velegnet til sømning og skruer. Det er dog ikke egnet til bejdsning, da det kan give et uheldigt udtryk af træets struktur.

Overfladebehandling, såsom maling og lakering, er generelt nemt, men knaster og harpiksudtræk kan give udfordringer med kvaliteten. Tørring er forholdsvis enkelt, og træet kan tørres fra “grøn” tilstand til møbeltørt på cirka 12-18 døgn.

Fugtbetingede dimensionsændringer

Volumensvindet er ca. 12% svarende til rødgrans.

Holdbarhed

Skovfyr, der er beskyttet mod vand, er meget holdbar over for biologiske angreb. Kerneveddet har en god modstandsdygtighed i fugtige omgivelser, mens det i jordkontakt har en moderat holdbarhed med en gennemsnitlig levetid på 7-8 år. Denne levetid kan dog variere betydeligt afhængigt af jordbundsforhold og andre omstændigheder. Tætvokset og harpiksrigt kerneved har generelt den bedste holdbarhed, selv under skiftende fugtighedsforhold. Til gengæld har splintveddet en meget ringe holdbarhed. I grøn og fugtig tilstand angribes splinten let af blåsplintsvamp, som kan misfarve træet med blågrå til næsten sorte pletter og striber. Splintved kan dog let imprægneres, så det opnår en meget lang holdbarhed. Ved korrekt imprægnering kan det også anvendes i havvand.

Anvendelse

Skovfyr er en af de mest anvendte træarter i Nordeuropa og bruges til mange formål, herunder møbler, bygninger og inventar. Det er særligt velegnet som konstruktionstræ på grund af dets styrke, slidfasthed og tilgængelighed. Typisk anvendes skovfyr fra midt- og sydsvenske skove. Skovfyr er også særligt egnet til trykimprægnering og kan derfor med fordel bruges udendørs til terrassebrædder, beklædning, hegn, stolper med mere. Til møbler, gulve, inventar og andet indendørs arbejde foretrækkes nordsvensk og finsk fyr, som er mere tætvokset med smalle årringe, roligt strukturmæssigt og knastfattigt. Denne type har også et lavere harpiksindhold, hvilket gør det lettere at lime og male. Man skal dog være opmærksom på, at skovfyr gulner kraftigt, når det udsættes for UV-lys. Kernetræet bliver mørkere over tid, mens splintveddet forbliver lyst, men efterhånden får en lidt snavset farve. Dette kan give større flader et kraftigt og uregelmæssigt farvespil.

Miljø

Indeklima

I friskskåret tilstand har træet en mærkbar karakteristisk harpiks- og terpentinlugt. Miljøstyrelsen anbefaler at lufte godt ud ved køb af nye trævarer. De fleste kemiske stoffer er dampet af efter et par uger.

Arbejdsmiljø

Det høje terpenindhold kan give eksem og allergi ved håndtering. Som for alle andre træarter skal man beskytte sig mod støv ved forarbejdning. Følg arbejdstilsynets anbefalinger og benyt det påkrævede sikkerhedsudstyr.

Bæredygtighedscertificering

Der findes flere certificeringssystemer for bæredygtigt træ, hvor de to mest udbredte er FSC og PEFC. Skovfyr (Pinus sylvestris) kan indkøbes både med FSC- og PEFC-certificering.

For at sikre køb af bæredygtighedscertificeret træ efterspørges certificering ved forhandleren.

Handelsrestriktioner

Ikke omfattet af handelsrestriktioner.

Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud

Du er velkommen til at høre mere om vores priser og træsorter. Vi laver gerne et uforpligtende tilbud med en god pris. Du kan kontakte os i dag for at høre nærmere. Du kan ringe på telefon 31 11 31 50 eller skrive til e-mail info@cphhardwood.dk.