At finde det bedste ahorn kræver et solidt samarbejde med de bedste skovfolk. Vi har samarbejdet med nogle af de allerdygtigste i branchen, som giver os adgang til de absolut bedste områder i Danmark.
Ahorn er en fantastisk spændende træsort, som giver mange glæder, men også store udfordringer. Farven i ahorn skal være hvid. Det er netop her hvor vores mange år i branchen, har lært os, hvordan man opnår de bedste resultater.
Træet har ofte ”små-vimmer”, som er svært at undgå helt. ”Rigtig” vimmer er meget efterspurgt til instrumentbygning, men er til gengæld en sjældenhed.
Vi sælger ahorn til mange forskellige formål. Vi forarbejder træet således, at vi har lige den kvalitet, som du skal bruge til din opgave.
Vi disponerer altid ahorn i vinterperioden, så vi er sikre på, at der er så lidt saft i stammerne som mulig. Hermed er udgangspunktet for at få den hvide farve opfyldt.
Opskæring og tørring foregår under streng kontrol på savværker, som vi har haft et solidt og mangeårigt samarbejde med.