Araputanga er som den latinske betegnelse ”Swietenia” fortæller, en ægte mahogni, i modsætning til mange af de andre mahognisorter som man kender.
Araputanga kommer fra den centralamerikanske skov, hvor træet i de senere år kommer fra Peru og Brasilien.
Træsorten har gennem årtier været en af de mest anvendte træsorter til møbelproduktion her i Danmark. Mange af de mest kendte møbelklassikere er produceret i netop denne træsort.
Bearbejdningen er i modsætning til flere af de afrikanske træsorter væsentligt nemmere, da træet ikke har samme vækststriber, som man kender derfra. Udseendet er en flot gyldenbrun eller let rødlig farve, som dog kan have tendens til at falme i direkte sollys.
Udbuddet er i dag noget reduceret, da eksporten fra Brasilien er yderst begrænset i forhold til tidligere.
Vi har fra sommeren 2013 valgt kun, at indkøbe Araputanga fra leverandører, som vi har 100 % tillid til, hvilket vil sige, at de som minimum overholder alle krav til EUTR.