Vores asketræ kommer overvejende fra de danske skove. Vi har et tæt samarbejde med vores netværk, som består af forstfolk og savværker.
Den danske ask er mere hvid, end den der vokser længere sydpå. Det er vigtigt, at man er meget forsigtig med tørringen af træet, så man bevarer den fine hvide farve hele vejen gennem træet. Vi har gjort vores egne erfaringer gennem tiderne, således at vi i dag benytter en helt speciel formel, når træet skal tørres. Vi vil påstå, at vi har en farve i asken, som du ikke finder andre steder.
Der er udfordrende at finde nok dansk ask i de gode kvaliteter, hvorfor vi i dag også indkøber ask fra forskellige steder i Europa. Fra flere af disse leverandører er træet vaccumtørret for at holde det så lyst som muligt.
Ask kan være en besværlig træsort, idet den indeholder en vis andel af brunkerne. Mængden af brunkerne varierer meget. I dag er det blevet mere populært at bruge brunkernen, hvilken set fra et miljømæssigt synspunkt, er ganske godt.
Når vi selv producerer ask, skærer vi som regel en 52 mm planke med brunkerne i midten af stammerne. Disse varer betragter vi som en slags ”restprodukt” og til mindre emner eller træ til maling kan disse varer erhverves til en særdeles fordelagtig pris ved en passende mængde.
Amerikansk ask er mere gråligt og storåret end det danske. Det er altid kantskåret, når det lander i Europa. Vi har altid mulighed for at skaffe den amerikanske ask, men som mange andre amerikanske sorter er den steget uforholdsmæssigt meget i pris i løbet af 2021 – 2022.
Vi lagerfører normalt ask i 20-26-35-40-52-65-80 mm