Nøddetræet bruges mest til inventar som møbler og køkkener. Denne træsort hører til i kategorien "udfordrende træsorter". Stammerne har i gennemsnit en diameter på ca. 40 cm. og med den naturlige forekomst af splintved, giver det en begrænset udnyttelse af træet. For at opnå en ensartet brunlig farve, dampes træet omgående efter opskæring

Kvaliteterne udbydes efter amerikanske standardregler, som i nogle tilfælde kan ligge noget fra de forventninger vi i Danmark har til A-kvalitet. Under mine besøg i USA har jeg erfaret, at det kan betale sig, at "upgrade" kvaliteterne mod et "passende vederlag". Vi har kontakt til mindre familiesavværker i det absolut bedste valnødområde, som kan producere netop den kvalitet vi ønsker. Kævler og blokvarer udsøges altid på savværker og træhandlere i Europa. Specialopskæringer foretager vi efter aftale.​