Jatoba er på grund af det meget flotte udseende en af de træsorter, der bruges mest til udendørs brug herhjemme.
Det er primært som terrassebrædder man ser træsorten. Jatoba hører til i kategorien af de meget hårde træsorter. Derfor er den særdeles velegnet til terrasser, trappetrin og bordplader.
På grund af træets hårdhed opstår der ofte visse udfordringer med træ i længder på 400 cm+. Træsorten har tendenser til at vride sig, når det udsættes for kraftige varmepåvirkninger, som især opleves på træterrasser. Træet kan "bløde", hvilket vil sige, at der skylles en rødlig farve ud af træet ved påvirkning af regn. Derfor anbefales det ikke at bruge træet som terrassebrædder, hvor der er fliser eller lys gavl i nærheden.
Når det er sagt, vil vi gerne erkende, at træsorten er særdeles smuk!!