September 2018
Vi har over sommeren haft travl med flere ting, som vi nu ønsker at præsentere.
- Ny hjemmeside
Vi har i samarbejde med DanaWeb fået udviklet en helt ny hjemmeside, som vi håber, at du som kunde vil få meget glæde af. Her kan du søge inspiration og finde information om de mange forskellige træsorter som vi har på lager. En lagerliste er det dog ikke, men du kan få et godt overblik over vores sortiment.
- Nyt logo
I forbindelse med frigivelsen af vores nye hjemmeside har vi valgt at modernisere vores logo, som vi har ønsket skal signalere, at vi faktisk handler med træprodukter. Du vil finde vores nye logo på hjemmesiden og på vores brevpapir m.m. fra primo september
- Udvidelse af lagerfaciliteter
Vi har valgt at udvide vores opvarmede lagerfaciliteter med ca. 340 m2 lagerareal. I forlængelse af vores eksisterende ”kontorhal” har vi fået mulighed for at kunne renovere hele hallen således at vi bedre kan præsentere og pakke varer. Vi råder nu over et samlet overdækket lagerareal på ca. 3000 m2.
- Ny medarbejder
Pr. 1.8.2018 har vi ansat Mathias Berg Pedersen som handels- og logistikelev. Mathias har efter endt skolegang været i gang med en tømrer- og snedkeruddannelse på NEXT i Rødovre, men har valgt at ændre uddannelseskurs efter at lejligheden for at komme til os bød sig.
Mathias erstatter Kjeld Sørensen som efter et langt og trofast arbejdsliv i træbranchen, har valgt at gå på efterløn.